DMI: Nu skal vinterdækkene afprøves. Risiko for glatte veje

Skrevet af Jakob A. Overgaard

30/11/2019
Har du fået vinterdækkene på? DMI advarer mod rimglatte veje. Foto: Shutterstock.
Har du fået vinterdækkene på? DMI advarer mod rimglatte veje. Foto: Shutterstock.
Det helt store vintervejr lader vente på sig. Selvom DMI flere gange havde lovet sne i weekenden, så bliver det ikke i dag, at vintervejret sætter sig. Du skal dog passe på vejene, der kan drille med rimglatte veje.

Mest læste i dag

Her til morgen er DMI ude med en melding på Twitter, hvor de advarer billister om rimglatte veje. 

"Risiko for rimglatte veje i hele landet i morgentimerne. Desuden risiko for isglatte veje i den sydvestligste del af Jylland, fordi der her falder slud eller regn, som kan fryse til is på de kolde vejbaner," skriver DMI på Twitter.

De fleste har forhåbentlig allerede skiftet til vinterdæk efter flere dages melding om snefald i weekenden, men der kan selvfølgelig være nogen, der har oplevet, at værkstedet ikke har haft tid til at skifte dæk på grund af travlhed. Der er også nogen, der først får sig taget sammen, når sneen først er på vejene, og de skal passe på allerede nu.

Selvom DMI er ude med en advarsel, så er der ikke nogen generel advarsel hos DMI, der heller ikke er begyndt at salte vejene endnu. De holder dog øje med vejret og er klar til at rykke ud, hvis temperaturen bliver lavere og der er udsigt til nedbør. 

Lørdagen er mestendels tør

Dagens vejr byder ikke på noget synderligt nedbør. Ifølge DMI er det kun de sydvestlige egne, der kan forvente en enkelt regn. eller sludbyge. Temperaturerne kommer til at ligge på 2 til 6 graders varme og vinden bliver svag til jævn fra nordvest. Natten til søndag kan der kommer frost, og der kan således også opleves rimglatte veje ved morgenstunden søndag. 

Det er derfor et rigtig fint vejr til at komme i skoven og samle pynt til julen, og samtidig er det så koldt, at det er tilpas hyggeligt at sidde ved brændeovnen og nyde en kop kaffe mens dekorationerne bliver lavet. 

Hav en dejlig lørdag.