DMI: NU sker det - 1 mm fra 52 år gammel rekord

Skrevet af Henrik R

21/11/2019
Foto: Shutterstock.com
Foto: Shutterstock.com
Efteråret har været et rigtig vådt et af slagsen, og om et ganske kort øjeblik, vil rekorden for det vådeste efteråret nogensinde blive slået. Der er dog en endnu større rekord, der også står for fald.

Mest læste i dag

Mens danskerne i løbet af efteråret har haft højere varmegrader end sædvanligt, så er der også noget andet, som danskerne har fået væsentligt mere af, end vi plejer.

September og oktober har nemlig været pjaskvåde, og selvom november ikke har kunne følge med i helt samme tempo hvad angår nedbør, så har der fortsat været en hel del regn.

Det er heller ikke bare tilfældigt, hvis du har følt, at det har regnet lidt mere i dette efterår end det gjorde sidste år, for vejret i Danmark er nemlig ved at slå en rigtig gammel rekord, og rekorden kan endda blive sat solidt til vægs.

For 52 år siden satte vejret nedbørsrekord i Danmark, da der i 1967 faldt 327 millimeter i løbet af efteråret.

I dag er det den 21. november 2019, og pr. dags dato er der faldet 327 millimeter, og dermed er rekorden for mest nedbør i efteråret altså delt mellem 1967 og 2019. Der er dog fortsat ni dage tilbage at løbe på i 2019, og derfor skal der næsten jordens undergang til, for at efteråret 2019 ikke kommer til at overtage rekorden.

DMI skriver på deres hjemmeside, at rekorden meget vel kan stå for fald allerede i løbet af de næste 24 timer. Hvis det bliver tilfældet, så vil der fortsat være otte dage tilbage i november, hvor nedbørsrekorden blot vil blive forøget.

Sandsynlighed for at tage årsrekorden

Det er særligt september og oktober, der har bidraget til, at der blev sat skub i nedbørsrekorderne, men hele året har faktisk været præget af en del nedbør.

Således kan DMI fortælle, at vi nu blot er 91 millimeter fra at slå rekorden for det mest nedbørsrige år i Danmark nogensinde. Der er faktisk ganske stor sandsynlighed for, at den rekord kommer til at blive slået, for der falder normalt 83 millimeter regn i Danmark i løbet af december, men med prognosen til en mild og våd vinter, vil der formentlig falde mere.

Derudover skal der blot falde otte millimeter regn mere i november, og så skal december blot holde sit gennemsnit i nedbør, og så vil der altså blive sat ny rekord i Danmark.