DMI: Så længe har vi godt vejr

Skrevet af Henrik R

22/04/2020
Foto: Shutterstock.com
Foto: Shutterstock.com
Temperaturen har endnu ikke peaket i denne uge, men det komme den til fra i morgen. Derefter vil der fortsat være godt vejr, men så begynder det også at forsvinde igen.

Dagens topnyheder

Vi er gået ind i en periode på året, hvor vejret begynder at ligne sommervejr mere og mere. Det kan både ses på den blå himmel, men det kan også mærkes på solens kraftige stråler, der allerede har sendt flere danskere på stranden i disse dage.

Heldigvis fortsætter det sådan lidt endnu, og vi kommer først til at toppe temperaturmæssigt i morgen, før det begynder at gå den anden vej igen.

Herunder kan du få et overblik over, hvor længe der vil være godt vejr i Danmark, og hvornår vi vil blive afbrudt af regnvejr og kulde.

I dag onsdag vil vi få helt op til 19 grader. Det bliver endnu en solrig dag, hvor der ikke forventes skyer eller regn. I den sydlige del af landet kan der komme lidt frisk vind, men ellers bliver det en meget behagelig dag, hvor der i nat vil være mellem 2 og 5 graader.

Torsdag bliver umiddelbart den bedste dag i hele ugen. Temperaturen vil mindst ligge på 15 grader, og det forventes at flere dele af landet rammes af 20 grader. Det bliver tørt med en el sol, dog køligere ved kyster med pålandsvind.

Temperaturen i løbet af natten vil ligge på mellem 4 og 8 grader.

Fredag bliver det mest tørt med en del sol, dog vil der i perioder være skyet. Temperaturen vil ligge mellem 12 og 17 grader, så igen vil det blive en ganske lun dag. Der kommer lidt mere vind i landet, end der tidligere har været, og det kan få dagen til at virke køligere.

Temperaturen i løbet af natten vil ligge på mellem 3 og 8 grader.

Lørdag begynder temperaturen så at falde lidt igen. Dog bliver det fortsat mest solrigt og tørt vejr. Temperaturen vil ligge på mellem 10 og 15 grader, mens den ligger på mellem 0 og 6 grader i løbet af natten.

Søndag begynder det så at vende lidt. Der vil kun komme lidt sol, men ellers bliver det mest tørt. DMI skriver, at der senere på dagen kan komme spredte regnbyger, mens temperaturen vil ligge på mellem 10 og 15 grader.

I næste ugen skulle det blive lidt mere skyet, og det forventes også, at der vil være lidt lavere temperaturer. Vi bør derfor forvente, at temperaturen vil ligge mellem de 10 til 15 grader i store dele af næste uge.