DMI: Sådan bliver vejret i weekenden

Skrevet af Henrik R

18/10/2019
Foto: Shutterstock.com
Foto: Shutterstock.com
Så er det endelig blevet fredag, og det betyder, at de fleste kan gå på weekend lige om lidt. Herunder kan du se, hvordan vejret kommer til at blive i weekenden.

Dagens topnyheder

Det er blevet fredag, og vi har dermed taget hul på den sidste hverdag i uge 42.. Der er derfor ikke længe til, at mange skolebørn og deres forældre vender tilbage til henholdsvis skole og arbejde, men inden da, er der lige en weekend, der skal overstås.

Den weekend bør man sagtens kunne bruge noget af sin tid udenfor, særligt i løbet af fredagen, hvor det skulle blive ganske fornuftigt vejr.

Fredag går det hen og bliver skyet og regnfuldt fra morgenstunden, men der går ikke mange timer, før det begynder at klare op, og så er der plads til solen.

Vi får lidt eller nogen sol i løbet af dagen i dag, hvor der også vil være mellem 12 og 15 grader. Altså en ganske fornuftig temperatur taget årstiden i betragtning.

I løbet af aftenen kan regnen vende tilbage, og der er mulighed for kraftig vind flere steder i landet, hvor det dog vil gå værst ud over Vestkysten.

Lørdag ser det ud til at blive meget tørt. Hvert fald hvis man bor i den østlige del af landet, hvor DMI næsten garanterer, at det bliver tørt med lidt sol. I den vestlige del af landet vil det være mere skyet, og der vil stedvis være regn og lidt byger.

Temperaturen i løbet af lørdagen ligger på mellem 12 og 14 grader, og der vil være let til frisk vind i løbet af dagen. 

Om aftenen og først på natten bliver det igen skyet, og der vil komme regn flere steder i landet. Temperaturen i løbet af natten er dog fortsat i den høje ende, da der bliver op til 12 grader.

Søndag bliver også en ganske fin dag. Der vil først være skyet og med stedvise byger, men i løbet af dagen begynder det at klare op, så det både er tørt og med lidt eller nogen sol.

Temperaturen forventes at ligge på mellem 12 og 14 grader, og der vil også være lidt vind, som dog aftager i løbet af dagen.

Natten til mandag vil der være tørt og en helt klar nattehimmel, men i takt med at vi nærmer os morgenstunden vil der komme dis eller tåge mange steder i landet. Nattetemperaturen vil ligge på mellem 5 og 10 grader.