Mathias Nielsen
Nu kommer DMI med en prognose for de kommende vintre, og der er godt nyt til dem, som er kuldeskær.
Den globale temperatur stiger. De sidste 30 år er gennemsnitstemperaturen i Danmark steget med 1,1 grader fra 7,7 til 8,8 grader.
Men det er særligt de kolde vintermåneder, som har oplevet en temperaturstigning. Her har der til tider været en stigning på 1,6 grader.
Samlet set er 17 ud af de 20 varmeste kalenderår i Danmark at finde siden 1989, og syv af de ti varmeste kalenderår er indtruffet siden 2006.
Fortsættes udledningen af drivhusgasser med den nuværende hastighed, forventes årstemperaturen i Danmark at stige yderligere mellem 2,9 og 4,3 grader inden slutningen af dette århundrede, med 3,4 grader som den mest sandsynlige værdi.
Det viser data fra DMI’s klimaatlas, der for en dels vedkommende bygger på data fra FN’s klimapanel, IPCC.
Men det er ikke kun temperaturen, som er steget. Det er den årlige mængde af nedbør også.
Her er der de sidste 30 år sket en stigning på 47 millimeter, hvor man igen har set den største stigning i vintermånederne.
Her er den steget med 15 %. Den vådeste vinter hidtil fandt sted i 2006/2007, hvor der er i vintermånederne faldt hele 319 millimeter regn.
De klimamodeller, der giver et bud på fremtidens vejr i Danmark, viser, at nedbørsmængderne fortsætter med at stige i løbet af dette århundrede – og navnlig i vintermånederne.
Udviklingen ser altså ud til bare at fortsætte i samme retning som nu.
Den stigende mængde af nedbør er dog ikke ensbetydende med at der kommer mere sne.
Den stigende mængde af nedbør er nemlig hovedsageligt regn og ikke sne.
Vi kan dermed se frem til lidt varmere vintre, dog med mere regn.
