DMI: Se hvor sneen falder

Skrevet af Henrik R

06/11/2019
Foto: Shutterstock.com
Foto: Shutterstock.com
Temperaturen fortsætter med at gå ned af, og i næste uge forventes det, at der kommer en del sne. Heldigvis er det ikke over hele landet. Se herunder hvor sneen kommer til at falde i næste uge.

Dagens topnyheder

I går kunne mange danskere læse, at temperaturen i næste uge vil falde så meget, at der vil komme sne. Heldigvis så er det ikke hele landet, der bliver dækket med sne i denne omgang, men kun dele af.

Tager man et kig på DMI, så fortæller de, at de koldeste temperaturer vil ramme i den nordlige del af Jylland og den nordlige del af Sjælland, og det er også de områder af Danmark, der er i fare for at få sne.

Dermed tyder det ikke på, at der vil komme sne i den sydlige del af Danmark, hverken på Jylland eller Sjælland, men til gengæld er det svært at sige, hvor grænsen går.

En ting er dog sikkert. Kulden bliver værre i løbet af det næste stykke tid, og vi skal halvanden uge frem, før der begynder at komme lidt mere varme i luften igen.

Vejrudsigten for resten af ugen

I dag onsdag bliver det blot mellem 2 og 6 grader i løbet af dagen. Der vil være skyet med regn hist og her, men i løbet af dagen er der mulighed for lidt sol i både Vestjylland og Nordøstsjælland.

I nat forventes temperaturen at ligge mellem frysepunktet og 5 graders varme.

Torsdag stiger temperaturen en anelse. Der vil være mellem 4 og 8 grader, men atter skyet med regn. Allerede her kan der være lidt sne på vej, da der varsles slud.

I løbet af natten forventes det at blive mellem 2 og 8 grader.

Fredag får vi også lidt mere varme, da temperaturen vil ligge på mellem 4 og 9 grader. Der vil være skyet og en del regn i starten af dagen, men det klarer op og der vil komme sol flere steder.

Om natten forventes der temperaturer fra frysepunktet og op til 5 grader.

Lørdag ligger temperaturen på mellem 4 og 8 grader. Ikke overraskende bliver det skyet, men der vil være forholdsvis tørt. Lidt vind i løbet af dagen, men det klarer op senere.

Nattetemperaturen ligger på mellem frysepunktet og 5 graders varme.

Søndag starter dagen skyet ud med enkelte byger. Der vil være mellem 3 og 8 grader i løbet af dagen, mens der til gengæld kan blive rigtig koldt om natten.

Mellem minus 3 grader og op til 5 grader er prognosen for søndag nat.