DMI udsender advarsel mod farligt vejr

Skrevet af Henrik R

21/02/2020
Foto: Shutterstock.com
Foto: Shutterstock.com
Igen er DMI ude med varsler til weekenden. Oversvømmelser, blæst og vindstød af stormstyrke forvenets i weekenden.

Mest læste i dag

Nok engang har DMI været nødsaget til at sende varsler ud. Denne gang er der tale om både en kategori 1-varsel og en kategori 2-varsel.

Den første varsel finder sted i morgen fra klokken 17:00, og det er en kategori 2-varsel. Den forventes at ramme omkring Limfjorden, hvor der vil være forhøjet vandstand.

Der forventes i skrivende stund op til 1.3 - 1.6 meter vand over den forhøjede vandstand.

Derudover bør man i området være forberedt på, at der kommer hård vind kombineret med forhøjet vandstand, og at det kan føre til kystnære oversvømmelser, der blandt andet kan give skade på klitter, diger, havne og bygninger.

Du opfordres derfor til at undgå at rejse eller opholde dig på disse områder. Kategori 2-varslen forventes at løbe fra i morgen klokken 17.00 til mandag klokken 05.00.

Kategori 1-varsel

Den næste varsel er en kategori 1-varsel, som finder sted i morgen klokken 23.00 og slutter omkring søndag klokken 05.00.

Denne varsel er ligeledes en varsel om forhøjet vandstand. Den højeste vandstand forventes at være op til 2.8 meter over den normale vandstand.

Weekenden forventes generelt at være meget blæsende, og visse steder i landet kan der komme vindstød op til stormstyrke.

Der forventes at være op til 8 grader i løbet af weekenden.