DMI udsender ny kategori 2-varsel: Farligt vejr på vej

Skrevet af Henrik R

30/11/2021
Foto: Shutterstock.com
Foto: Shutterstock.com
DMI har udsendt en kategori 2-varsel.

Dagens topnyheder

Den første sne er faldet i Danmark og med decemer lige rundt om hjørnet lyder det muligvis meget idyllisk. 

Men vintervejret har i den grad ramt landet og det kan give store problemer.

Tirsdag morgen står flere op til sne - og især i Nordvestjylland skal man tirsdag morgen være ekstra opmærksom. Der meldes nemlig om en kategori 1 varsel for stormende kuling og vindstød af stormstyrke. 

Samtidig skal man også være forberedt på snestorm over det nordlige Jylland i morgen onsdag den 1. december.

"Fra tirsdag morgen kl 04.00 til kl 09.00 er der varsel for stormende kuling og vindstød af stormstyrke ved kyster i Nordvestjylland ud mod Nordsøen og Skagerrak. Efter kl. 09.00 vil det fortsat blæse kraftigt, men det vurderes at vindstyrken ikke længere opfylder kriteriet for stormende kuling. Vinden aftager langsomt i løbet af dagen," lyder meldingen fra DMI. 

Onsdag går det løst 

Onsdag forventes det, at der vil falde mellem 15 og 30 cm tøsne i den nordlige del af Jylland. Temperaturen vil være på mellem frysepunktet o get par graders varme, mens det bliver blæsende med frisk vind til kuling fra øst. 

I de nord- og østlige egne vil nedbøren falde som sne, men over de østlige egne går sneen dog efterhånden over i regn. Resten af landet får også en del nedbør, men her forventes den at falde som regn eller måske slud.

"Onsdag ventes snevejret i Nordjylland at udvikle sig til en regulær snestorm med kraftigt snefald, dog i form af tøsne. I tidsrummet 9-15 er kriteriet for snestorm opfyldt. I tidsrummet 15-21 er kriteriet for kraftigt snefald opfyldt," lyder meldingen fra DMI. 

Du kan følge situationen hos DMI samt se hvilke dele af landet det præcist gælder her.