DSB: Obligatorisk pladsbillet bliver ikke gratis

Skrevet af Mathias Nielsen

18/12/2021
Foto: Shutterstock.com
Foto: Shutterstock.com
DSB kommer ikke til at gøre som sidst pladsbillet var et krav på rejsen.

Dagens topnyheder

Fra mandag bliver det igen obligatorisk med en pladsbillet sammen med din normale billet, når du rejser med DSB’s Intercity eller Intercity-lyn tog, men det vil fortsat koste 30 kroner at købe en pladsbillet.

Sidste gang at pladsbillet var påkrævet, der kunne man gratis tilføje den til sin originale billet.

“Vi er godt i gang med juletrafikken, og langt de fleste mennesker, som skal hjem til jul, har allerede bestilt pladsbillet. Men i samme øjeblik en pladsbillet er gratis, risikerer vi en situation, hvor folk, der ikke har fået en billet, ikke kan komme hjem til jul, fordi folk hamstrer billetter,” siger Tony Bispeskov, informationschef hos DSB, til TV 2.

DSB vil i den kommende uge vurdere, om pladsbilletten også skal koste 30 kroner efter juletrafikken er overstået.

DSB’s erfaringer fra sidste gang med obligatorisk pladsbillet er nemlig, at mange dobbeltgarderer sig og derfor bestiller pladsbillet til flere afgange, skulle man ikke nå den oprindelige.

Desværre returnerer for få de ikke-anvendte pladsbilletter, og en lignende situation vil man gerne undgå igen, lyder det fra DSB.

Herunder kan du se DSB's egen guide til pladsbillet:

Foto: Dsb.dk