DSB om kommende rejsekaos: Vi føler os godt rustet

Skrevet af Mathias Nielsen

28/06/2022
Foto: DSB / Anders Hviid-Haglund.
Foto: DSB / Anders Hviid-Haglund.
DSB er klar til weekendens pres.

Dagens topnyheder

Den kommende weekend bliver travl som nærmest aldrig før for DSB. Her løber verdens største cykelløb, Tour de France, af stablen. Ligeledes er der i denne uge Roskilde Festival. Lørdag 2. juli skal gæsterne fra årets festival hjem.

Ydermere finder etapen Roskilde-Nyborg afsted. Det betyder, at flere veje vil være afspærret i Roskilde. Det giver et ekstra pres på togene, og det ved DSB godt. Det fortæller informationschef Tony Bispeskov til Ekstra Bladet.

- Vi føler os godt rustet. Der kommer ikke til at være ekstra mange tog, til gengæld er sporarbejdet på strækningen indstillet, siger han med henvisning til det arbejde mellem København og Høje Taastrup, der siden engang i foråret har medført en del aflysninger og konstante forsinkelser for alle rejsende på strækningen, siger Tony Bispeskov og tilføjer:

- Vi kommer til at følge det tæt. Der er mulighed for at sætte ekstra togvogne på, mens ekstra personale også er indkaldt.

Desuden slår Tony Bispeskov et slag for pladsbilletterne. Især hvis man skal på en længere rejse. Det giver nemlig DSB bedre mulighed for at kunne se på forhånd, om der skal flere vogne på et tog.

Desuden er man som rejsende sikret en siddeplads på denne måde. I forhold til regionaltogene kan der komme ekstra togsæt på, så man vil kunne have fra nogle hundrede til op mod 1000 ekstra med.