Dyrlæge advarer: Flere hvalpe aflivet efter fund af dødelig virus

Man bør straks kontakte en dyrlæge, hvis hunden viser symptomer på at være smittet med den frygtede og smittefarlige virus.

Fynsk dyrlæge advarer om, at et kuld hundehvalpe i fredags blev konstateret smittet med en dødelig virus.

Den frygtede og smittefarlige Parvovirus blev fundet hos et kuld hvalpe fra Otterup på Fyn.

- De seks hvalp var kun seks uger gamle, og er nu blevet aflivet. Moren havde slikket på deres afføring, og er også blevet aflivet, fortæller dyrlæge Anne Louise Sparvath fra Årslev Dyreklinik til TV2 Fyn

Hun forklarer, at der den samme virus lørdag blev fundet hos endnu en hvalp i Næsby i den nordlige del af Odense.  

Den dødelige virus kan sprede sig ved kontakt med afføring fra smittede hunde.

- Vi anbefaler, at alle hvalpeejere og opdrættere udviser stor forsigtighed i forhold til at møde andre hunde og så vidt muligt holder sine hvalpe på egen matrikel, siger lyder rådet fra den fynske dyrlæge.

Læs også

Se de søde billeder: Her passes hjemløse kattekillinger af beboerne på plejehjem

Parvovirus konstateres sjældent, men er farlig for de hunde, der ikke er blevet vaccineret.

Samtidig er hvalpe i risikozonen for at blive smitte, da deres immunforsvar ikke er blevet opbygget. 

Anne Louise Sparvath forklarer, at der ikke findes en rel behandling af den farlige virus, og dødeligheden blandt ikke-vaccinerede hvalpe er mellem 80 og 95 procent.

Symptomer på virussen vil vise sig efter 4-14 dage, og det drejer sig typisk om utilpashed, nedsat appetit, opkastninger og blod i afføringen.

Man bør straks søge dyrlæge, hvis man mistænker sin hund for at være smittet med den farlige virus.

 

Dagens Gossip