Dyster forudsigelse fra dansk professor

Henrik Rothenbücher

245 uger siden

|

23/03/2020
Indland
Foto: Klaus Bo/Ritzau Scanpix
Foto: Klaus Bo/Ritzau Scanpix
I første omgang lød det på 14 dage, men det kan desværre vise sig, at vi skal være derhjemme meget længere end det.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Det er små 12 dage siden, at statsminister Mette Frederiksen begyndte at lukke landet ned. Det var her forældre fik besked om, at deres børns institutioner ville lukke ned de kommende 14 dage, og det var ligeledes her, at de studerende fik at vide, at de skulle blive hjemme.

De 14 dage nærmer sig snart sin afslutning, og det kan muligvis være årsagen til, at statsministeren igen stiller sig op på et pressemøde foran hele nationen.

Der er nemlig meget, der tyder på, at landet kommer til at ligge stille i meget længere tid end først antaget.

Spørger man professor i eksperimentel virologi ved Institut for Immunologi og Mikrobiologi på Københavns Universitet, Allan Randrup Thomsen, så skal forældrene ikke regne med, at deres børn kommer i børnehave eller skole før efter sommerferien.

“Hvis jeg skal være ærlig, vil jeg mene, det er urealistisk at tro, at skolerne åbner på denne side af sommerferien. Der har været en debat om, hvorvidt børn kan være smittespredere eller ej, men der er nye data fra Kina, der antyder, at der er mere infektion i børnene, end vi tidligere har fokuseret på,” fortæller han i et interview med Berlingske.

Han uddyber med, at vi som minimum skal forbi april, før det er realistisk at sende børn og folk tilbage i børnehave og skoler.

Professoren henviser til den spanske syge, hvor man af bitre erfaringer lærte, hvor farligt det kunne være at åbne for hurtigt op for samfundet igen.

Derudover så mener han ikke, at danskerne for alvor tager virussen seriøst, og det vil bare medføre, at endnu flere bliver smittet, hvis der igen bliver åbnet op for skoler og institutioner.

Statsministeren indkalder til pressemøde

Tidligere i dag meddelte statsminister Mette Frederiksen, at der indkaldes til pressemøde i Spejlsalen i statsministeriet.

Årsagen er naturligvis coronavirus, men det vides ikke, hvad der frembringes på pressemødet. Det kan være gode nyheder i de hårde coronatider, men det kan også være endnu flere påbud.

Pressemødet afvikles klokken 15.00.