Forside Indland Efter 8 år er det slut: Matas siger farvel

Efter 8 år er det slut: Matas siger farvel

Matas
ArDanMe / Shutterstock.com

Efter 8 år er det slut.

Lige nu læser andre

Matas A/S CEO Gregers Wedell-Wedellsborg siger efter otte år som topchef farvel til nordens førende skønhedskæde for i stedet at forfølge en international karriere uden for Norden.

Gregers Wedell-Wedellsborg vil fortsætte i rollen frem til en ny CEO er fundet.

Det oplyser Matas i en pressemeddelelse.

Der er endnu ikke sat navn på en afløser, men bestyrelsen har allerede igangsat en ekstern proces for at finde den rette kandidat, der kan fortsætte arbejdet med Matas Groups strategi ’Win the Nordics’.

’På vegne af hele bestyrelsen vil jeg gerne sige tak til Gregers for hans enestående indsats gennem de sidste 8 år. Gregers og lederteamet har rykket Matas op i en international liga, og derfor er jeg heller ikke overrasket over, at der er efterspørgsel efter ham til et stort internationalt topjob. Det vidner om den position Matas har fået.’ udtaler Malou Aamund, udtaler bestyrelsesformand Malou Aamund.

Læs også

Siden Gregers Wedell-Wedellsborg blev CEO i 2017, er Matas vokset fra at være en dansk detailkæde til nu at være Nordens største skønheds- og velværevirksomhed.

Transformationen er sket gennem en målrettet omnichannel-strategi og opkøbet af den svenske KICKS-kæde i 2023, som cementerede Matas Groups position som markedsleder i Norden.

’Jeg er stolt over de resultater, den fornyelse og den kultur, vi har skabt sammen som hold, mens jeg har stået i spidsen for Matas de seneste otte år. Så det er ikke uden vemod, at jeg nu siger farvel til en af Nordens førende detailvirksomheder, men jeg har fået et tilbud, jeg ikke kan sige nej til,’ udtaler Gregers Wedell-Wedellsborg, der glæder sig på et senere tidspunkt at kunne løfte sløret for, hvilket internationalt topjob han skal bestride.

’Matas Group står i dag som en samlet nordisk aktør med en stærk platform til at udvikle fremtidens skønheds- og velværeunivers. Vi har bygget en forretning, der kombinerer det bedste fra fysisk detailhandel og digitale løsninger, og som gør os i stand til at møde kunderne, hvor de er – på tværs af lande, kanaler og behov. Det giver Matas Group et unikt udgangspunkt for at sætte retningen for branchen i Norden de kommende år, og jeg glæder mig til at følge udviklingen – også fra sidelinjen.’ siger Gregers Wedell-Wedellsborg.

Ads by MGDK