Forside Indland Efter chokerende fund i økologiske æg: Nu er der godt...

Efter chokerende fund i økologiske æg: Nu er der godt nyt

Efter chokerende fund i økologiske æg: Nu er der godt nyt
Foto: Shutterstock.com

Fødevarestyrelsen har via nye undersøgelser fået nogle andre resultater omkring PFAS i æg, hvilket er rigtig godt nyt.

Lige nu læser andre

Æg er en ganske udbredt fødevare, som kan findes i langt de fleste hjem.

Tidligere på året kunne en undersøgelse foretaget af Fødevareinstituttet på DTU dog vise, at flere økologiske æggeblommer indeholdt PFAS – de såkaldte evighedskemikalier, som bestemt ikke er gode for kroppen.

Det blev fundet hos høns, som var blevet fodret med fiskemel. I dag kan Fødevarestyrelsen så komme med en god nyhed.

Fødevarestyrelsen har i marts og april 2023 undersøgt æg fra 10 forskellige økologiske producenter. I otte prøver blev der ikke påvist PFAS, mens der i to prøver var fund af PFAS, men langt under grænseværdien.

Der blev ikke påvist PFAS i prøver fra fire forskellige konventionelle æggeproducenter. Fødevarestyrelsen har også undersøgt fisk fra hav- og dambrug.

I 10 af disse prøver er der ikke påvist PFAS, mens der i tre prøver er påvist PFAS i meget lave niveauer og langt under grænseværdien.

Efter de nye undersøgelser har Fødevarestyrelsen derfor også ophævet sin anbefaling om, at børn mellem 4 og 9 år skal spise færre økologiske æg, oplyser styrelsen i en pressemeddelelse.

Fra politisk side er der stor glæde at spore. Minister for fødevarer, landbrug og fiskeriminister, Jacob Jensen (V), udtaler følgende:

”Det er utrolig glædeligt, at Fødevarestyrelsen nu har konstateret, at økologiske æg ikke længere har PFAS i forhøjede niveauer. For mig at se er det udtryk for høj fødevaresikkerhed, når det så hurtigt er lykkedes at få lokaliseret og fjernet kilden til problemet – nemlig fiskemel i foderet. Det skaber tryghed og vished om, at der ikke er noget at frygte ved at spise økologiske æg,” lyder det blandt andet fra ministeren.

Læs også

Fandt du artiklen spændende? Del den her Del artiklen: