Efter flere tilfælde: Nu bliver danskerne advaret

Skrevet af Julie Møller

16/07/2021
Dette er ikke et billede af de omtalte tilfælde, men et genrefoto. Arkivfoto: Shutterstock.
Dette er ikke et billede af de omtalte tilfælde, men et genrefoto. Arkivfoto: Shutterstock.
I Odsherred Kommune har man nu oplevet flere tilfælde.

Dagens topnyheder

Mødet med en Vild Pastinak kan være smertefuldt. Selvom planten ser flot og uskyldig ud, så kan den forårsage store forbrændingssår på huden - både hos mennesker og dyr.

Vild Pastinak er en skærmplante, og den har efterhånden spredt sig mange steder. Den er dog ikke helt så giftig som planten Kæmpe Bjørneklo. Alligevel kan den skabe store gener, hvis man støder på den. Det skriver TV 2.

I Odsherred Kommune har man nu oplevet flere tilfælde, hvor blandt andet en skoleklasse og en børnehave har haft ubehagelige møder med planten. Saften fra Vild Pastinak kan sammen med sollys give forbrændingssår, eksem og vabler

Sådan ser den ud

Planten minder lidt om hyldeblomster, men er alligevel nem at skelne, da blomsterne er grøngullige i stedet for hvide.

Selvom planten ser flot og uskyldig ud, så kan den forårsage store forbrændingssår på huden - både på mennesker og dyr. Foto: Shutterstock.

Hvis man er uheldig og får saft fra en Kæmpe Bjørneklo eller en Vild Pastinak på huden, så bør man skylle med vand indenfor fem til ti minutter, da det kan forhindre forbrændinger og de fleste gener. 

Planternes gift gør huden følsom overfor sollys. Disse gener kan også forhindres, hvis man holder huden tildækket i mindst 48 timer efter berøring. I slemme tilfælde kan det være nødvendigt at holde huden tildækket i flere måneder.

Kan også ramme dyr

Det er ikke kun mennesker, der kan blive ramt. Man bør også være opmærksom, hvis man eksempelvis er hunde- eller hesteejer, da hundesnuder og hestemuler kan risikere at få gener fra plantens gift. 

Vild Pastinak blev bragt til Danmark af katolske munke, da man mente, at den havde medicinske egenskaber mod sygdomme som eksempelvis gigt. 

Planten har især i de seneste 20 år spredt sig voldsomt i Danmark og man bør derfor være opmærksom, når man færdes ude.