DMI kommer med en opløftende besked her dagen efter stormen.
Lige nu læser andre
Det kan næppe være gået de færreste menneskers næser forbi, at der i går var en kraftig storm i Danmark. Stormen Otto raserede i det meste af landet, og det betød væltede træer samt andre farlige situationer i trafikken.
Broer blev lukket og danskerne blev opfordret til at blive indenfor. Sådan kommer det dog ikke til at være i dag.
Læs også
DMI kommer nemlig med opløftende nyt, efter gårsdagens voldsomme storm, hvor der kom vindstød af orkanstyrke.
Vinden er nemlig stærkt aftagende, og de fleste danskere forventer at få sol i dag.
“Dagen i dag byder på sol og tørvejr til de fleste, men i den sydvestlige del af landet starter dagen skyet og i løbet af formiddagen kommer der også lidt regn.” lyder det fra DMI.
Temperaturen ventes at ligge på de 5 graders varme, mens den dog kan falde til 2 graders frost i løbet af natten.
I morgen søndag venter ligeledes en tør og solrig dag, hvor der ventes op til 7 graders varme.
Når weekenden slutter og det atter er tid til at tage på arbejde igen, vil det være til en mandag med omkring 10 graders varme.