Over 60 dykkere fik klar besked, før de søndag blev sat i vandet for at gennemsøge et stort område i forsøget på at skabe vished om den unge kvindes skæbne.
Lige nu læser andre
Ingen har set set skyggen af Emilie Meng i løbet af de sidste to måneder, men alligevel har de frivillige ikke opgivet håbet om at finde den nu 18-årige teenager.
Søndag stod gruppen ‘Forsvundne Personer’ bag en eftersøgning med over 60 frivillige dykkere, der skulle gennemsøge et stort område i forsøget på at skabe vished om den unge kvindes skæbne. Det skriver Sjællandske.
Sammen med 15 brandmænd fra hovedstaden skulle de frivillige dykkere undersøge forskellige områder ved blandt andet i Korsør Havn og søen ved Halsskov Rev.
Inden da blev der foretaget en fælles briefing, hvor der blev fremvist billeder af en telefon, en oplader og andre genstande magen til dem, som Emilie Meng medbragte søndag den 10. juli, hvor hun sidst er set ved Korsør Station.
Læs også
– Finder I nogle af disse genstande, markerer I stedet og tager dem med op. Finder I det, vi også søger efter, lukker I øjnene, skynder jer væk og markerer stedet, forklarede Thomas Smilov til de mange fremmødte dykkere.
Der var ikke kun dykkere med i gårdagens store eftersøgning, da over 30 ryttere ledte efter spor på landjorden ved blandt andet Korsør Lystskov.
Frivillige med hunde sørgede samtidig for at undersøge en grund ved en udbrændt fabrik.
Det gjorde de, da fabrikken nedbrændte samme dag, som Emilie Meng forsvandt.