Ejendomsmæglerkæde melder ud: Her skal du sælge din bolig

Skrevet af Emil Martesen

24/11/2022
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
Vi er bare tilbage til et boligmarked, der er ved at blive normalt som før corona, løfter administrerende direktør i ejendomsmæglerkæden ‘Real’ sløret for.

Dagens topnyheder

Krisen raser, og det skriger på usikre tider blandt danskerne, der har svært ved at få enderne til at hænge sammen. 

En række danskere døjer desuden med boligproblemer. 

Men nu er der godt nyt netop den gruppe danskere. 

Ejendomsmæglerkæden ‘Real’ løfter det sløret for, at boligmarkedet er på vej tilbage som det var før corona. 

Det oplyser de i en pressemeddelelse

De understreger dog sort på hvidt, at hvis du overveje at sælge din bolig, så skal du planlægge i god tid og væbne dig med tålmodighed. 

Udbuddet af boliger er nemlig steget med 38 procent siden lavpunktet i uge 7 i begyndelsen af året. 

Mange har nu et Til salg-skilt på boligen, og udbuddet vil formentlig runde 50.000, før året er omme. Det svarer stort set til udbuddet i marts 2020, lige før pandemien fik Danmark lukket ned. Siden da raslede det ned, fordi alle pludselig var i markedet på udkig efter ny bolig, mens renten var favorabel, og der blev rift om boligerne. I uge 7 var udbuddet således helt nede på godt 35.000 stk., hvilket er det laveste i mange år.

Det afslører de seneste salgsstatistikker fra Boligsiden.dk. 

Nu er beholdningen imidlertid i løbet af kort tid kommet tilbage til tiden før corona, og samtidig er salgstiden opadgående. Det vil sige, at sætter man boligen til salg nu, vil den i mange tilfælde først være solgt, når der er gået 5-6 måneder, hvilket også var normalt, før pandemien satte gang i boligmarkedet. 

RealMæglernes gennemgang af boligstatistikkerne viser, at det især er ejerlejlighederne, der stiger på salgstiderne, men at fritidshuse og villaer/rækkehuse også så småt begynder at rykke sig. 

Udbuddet af boliger har i de seneste fire år nået sit højeste niveau i 2019, hvor det i uge 23 næsten var oppe og ringe på 64.000 boliger.