Når fremtidens læger sætter sig til rette for at dykke ned i virkelighedens førtidspensionssager, afslører deres gennemgang et mønster, der får alarmklokkerne til at ringe.
Sagerne, de får adgang til, indeholder præcis de samme dokumenter, som kommunerne bruger, når der skal tages stilling til, om en borger skal tildeles førtidspension. Og konklusionen er tydelig.
Ifølge professor i socialmedicin Ole Steen Mortensen viser de studerendes analyser, at kommunerne ofte har forsømt deres forpligtelser, når det handler om at tilbyde de rette indsatser.
Træning, psykologsamtaler, arbejdsprøvning og mentorordninger har været enten mangelfulde, forsinkede eller helt fraværende i sager, hvor de kunne have gjort en reel forskel.
Siden førtidspensionsreformen i 2013 har loven ellers krævet, at kommunerne først skal afsøge alle muligheder for at få en borger tilbage i job – blandt andet ved hjælp af et rehabiliteringsteam. Men det billede holder ikke længere, vurderer professoren, som oplever, at mange kommuner igen opererer, som de gjorde før reformen.
Et andet problem, der går igen, er lægeattesterne. Ifølge Ole Steen Mortensen skriver mange læger grundigt om det, patienterne ikke kan – men sjældent om det, de måske stadig har mulighed for. Den manglende balance i vurderingerne kan være afgørende for, om en borger bliver “parkeret” på livslang pension.
“Der er mange indsatser, man kunne have sat i gang tidligere. Ansvaret ligger både på fagfolks, kommunerne og borgernes bord,” siger professor Ole Steen Mortensen til B.T.
“Læger er ofte dygtige til at skrive alt det, patienterne ikke må, men de er mindre gode til at fortælle, hvad de faktisk godt kan. De har ofte en tæt relation til deres patienter. Det er godt – men det kan også betyde, at de undlader at stille de nødvendige, kritiske spørgsmål,” tilføjer han.
Kritikken bakkes op af en frisk stikprøve fra Ankestyrelsen, som har gennemgået sager fra hele landet. I næsten hver fjerde sag manglede dokumentation for, at borgeren faktisk ikke kunne udvikle sin arbejdsevne. Det er en direkte forudsætning for, at en førtidspension kan gives.
Imens stiger antallet af førtidspensionister. I 2023 blev der tildelt over 23.000 nye pensioner – det højeste niveau i mere end to årtier. 2024 følger samme tendens, og det sætter dybe spor i statskassen.
Udgifterne til førtidspension løber i år op i over 54 milliarder kroner, hvilket er flere penge end dem, der går til hele folkeskoleområdet. Ifølge Finansministeriet ventes det tal at stige med seks milliarder kroner frem mod 2026.
