Eksperter vil ændre coronapasset: "Det skal følges ad"

Skrevet af Mathias Nielsen

25/01/2022
Foto: Jakob Eskildsen/Ritzau Scanpix.
Foto: Jakob Eskildsen/Ritzau Scanpix.
Eksperter vil ændre i coronapasset.

Dagens topnyheder

Coronapasset skaber meget debat. Skal det forblive der eller skal det væk?

Og hvis det skal blive, hvor lang tid skal en test så gælde samt immunitet ved vaccine og smitte? Seneste led i debatten omhandler den såkaldte blokering af coronapasset.

Det betyder, at hvis man får taget en test, som så viser sig at være positiv, så blokeres ens ellers gyldige coronapas i 11 dage.

Ændringen kom i kølvandet på at folk havde fået adgang til aktiviteter trods at være positiv.

Nu mener eksperter dog, at perioden skal kortes ned. Det skriver TV 2.

Forslaget kommer sammen med Sundhedsstyrelsens forslag mandag, hvor man forkorter isolationsperioden for smittede.

På samme måde ville det give mening at forkorte tiden, så man får et grønt coronapas tilbage hurtigere, mener Torben Mogensen, formand for Lungeforeningen og tidligere lægelig direktør på Hvidovre Hospital. 

“Det giver god mening at sammenholde det, så i det øjeblik, man ikke er i isolation mere, har man også et coronapas,” siger formanden.

Han bakkes op af Jens Lundgren, som er professor i infektionssygdomme på Rigshospitalet.

Han mener også, at isolationstid og grønt coronapas skal følges ad, sådan at når man er ude af isolation igen, så skal man også have et gyldigt coronapas igen.

“Det er hele tiden en afvejning af på den ene side ikke at sende folk tilbage i samfundet, mens de er smittefarlige, og på den anden side ikke have hele befolkningen til at sidde isoleret derhjemme. Der er størst risiko for at smitte, lige når man får symptomer, så der er en lille nyttevirkning ved de sidste dage,” siger Jens Lundgren.