Eksperters skeptiske vurdering: Har kostet 700 mio. kr. - og der er intet sket

Nicolai H

3 timer siden

|

12/05/2025
Indland
Kong Frederik og CEO for Nvidia, Jensen Huang. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Kong Frederik og CEO for Nvidia, Jensen Huang. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Ingen af de 15 adspurgte forskere og professorer kan finde et svar på den massive investering.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Da Gefion blev tændt i oktober sidste år, stod kong Frederik og Nvidias superstjerne Jensen Huang side om side med direktøren Nadia Carlsten og trykkede symbolsk på startknappen.

Danmark havde fået sin egen supercomputer – en digital kæmpekraft, som skulle revolutionere alt fra lægemiddeludvikling til grøn omstilling.

Men et halvt år senere lyder der ekko i datacenterets korridorer.

Hvem bruger den?

Ingeniørens rundspørge til 15 danske AI-forskere og professorer afslører, at supercomputeren stort set står urørt hen, når det kommer til dansk forskning. Ikke én af de adspurgte kender til aktuelle projekter på Gefion – og alle henviser til hinanden, i noget der minder om akademisk stoledans.

Hos AI Pioneer Centeret, som ligger i hjertet af Københavns Universitets AI-satsning, er meldingen den samme. Centerleder Serge Belongie kan kun pege på de seks pilotprojekter, som allerede blev meldt ud i forbindelse med Gefions opstart. Siden har der været tavshed – eller i hvert fald ingen meldinger om igangværende brug.

Gefion er ikke bare et flagskib, men en investering til hele 700 millioner kroner, finansieret af Novo Nordisk Fonden og statens investeringsfond EIFO. Projektet er markedsført som en teknologisk milepæl og et stærkt værktøj til at bringe Danmark på AI-verdenskortet – drevet af Nvidias mikrochips og med 100 procent grøn energi som motor.

Men spørgsmålet melder sig: Hvad hjælper en af verdens mest avancerede computere, hvis ingen tager fat i musen?

Direktøren ser det anderledes

Hos Gefion selv er optimismen dog intakt. Direktør Nadia Carlsten peger på, at de har flere universitets- og erhvervskunder i folden – de er blot underlagt fortrolighed. Og så er der Lundbeck, som for nyligt blev præsenteret som ny kunde på Gefion.

“Vi er tilfredse med det aktuelle udnyttelsesniveau og forventer, at det vil stige yderligere i den nærmeste fremtid,” lyder det fra Carlsten i en skriftlig kommentar til Ingeniøren.

Hun nævner ikke navne på de hemmelige kunder, men afviser kritikken og opfordrer til tålmodighed.

Det er ikke første gang, dansk forskning og teknologi har fået et skub med millioner og store ambitioner, men spørgsmålet er, om Gefion ender som endnu en fejlslagen prestigeinstallation – eller om de lovede gennembrud blot er lige rundt om hjørnet.

Indtil videre leder forskerne videre – efter både svar og strøm til superkræfterne.

Ads by MGDK