El-bilister krummer tæer: Clever hæver prisen voldsomt på el-opladninger

Skrevet af Henrik R

30/08/2022
Foto: Søren Breiting/Biofoto/Ritzau Scanpix
Foto: Søren Breiting/Biofoto/Ritzau Scanpix
Det er langt fra alle el-bilister, der glæder sig over udviklingen for tiden.

Mest læste i dag

Hvis du er blandt de mange danskere, der efterhånden har skiftet en fossilbil ud med en el-bil, så har det i løbet af den seneste tid ikke været sjovt. 

El-priserne er gået amok i privaten, og nu hæver den største aktør på det danske marked, Clever, også priserne på deres ladestandere rundt i omkring i landet.

Clever har i dag sendt et brev rundt til deres mange kunder, hvor de fortæller, at de nok engang er nødt til at hæve prisen på grund af de stigende elpriser.

Både abonnementerne får et hak over tuden, da tillægsgebyret bliver hævet, mens priserne for dem der betaler pr. kWh-opladning også kommer til at stige.

Så dyrt bliver et abonnement

Hvis du i dag er kunde hos Clever, så betaler du en fastpris for dit abonnement, og samtidig betaler du også et såkaldt energitillæg. Dette tillæg ligger i dag på 345 kroner for Clever Unlimited, men det stiger pr. 1. oktober til 690 kroner. Kører man plug-in-bil, vil prisen stige fra 195 kroner til 390 kroner.

For kunderne der kører med Clever All-in-One, så stiger energitillæget fra 445 kroner til 790 kroner for el-biler, mens plug-in-bilister får en stigning fra 255 kroner til 450 kroner.

Det koster det at lade ude

Hvis du betaler pr. kWh du lader ude hos Clever med en brik eller via deres app, så skal du også forvente en stor stigning i den kommende tid.

Fra første oktober hæver Clever prisen på deres normal- og hurtigladere til 8.95 kroner pr. kWh, mens lynladerne kommer til at koste 9.95 kroner pr. kWh.