Forside Indland Elprisen stikker helt af: Strøm koster op mod 10 kroner...

Elprisen stikker helt af: Strøm koster op mod 10 kroner i aften

Transformer, expensive, dyrt, elpris, strømpris
Shutterstock

Tirsdag aften kan det blive usædvanligt dyrt at tænde for komfuret.

Lige nu læser andre

Det er lige før, det er billigere for elkunder på Sjælland og Bornholm at gå ud at spise frem for at lave mad derhjemme i aften.

Elprisen eksploderer nemlig mellem 17-18, hvor den samlede elpris hen over timen vil nå op over 7 kr/kWh.

Helt galt ser det ud i et kvarter mellem 17:45 og 18:00. I dette tidsrum koster strømmen helt op mod 10 kr. pr. kWh. Så høj en elpris har vi ikke oplevet siden de mest ekstreme dage under energikrisen i 2022. 

Sådan skriver OK i en pressemeddelelse.

“En samlet elpris på op mod 10 kr. er ekstremt højt og heldigvis noget, vi ser meget, meget sjældent. Hvis man bor øst for Storebælt skal man virkelig gøre, hvad man kan for at minimere sit elforbrug tirsdag aften mellem 17-18,” siger Troels Skipper, der er produktchef i energiselskabet OK.

Læs også

Normale priser vest for Storebælt

De ekstreme priser gælder kun for elkunder i Østdanmark (DK2). I Jylland og på Fyn er priserne anderledes venlige, hvor timeprisen mellem 17-18 ligger omkring 2 kr. pr. kWh.

“Vi ser ofte forskelle mellem elprisen øst og vest for Storebælt. Men forskellen i aften er helt vild og ikke noget, vi ser ret tit. Jyder og fynboer skal altså i en periode betale op mod 7-8 kr. mindre for strømmen end sjællændere og bornholmere. Det er bemærkelsesværdigt,” siger Troels Skipper.

Det er endnu uklart, hvorfor prisen eksploderer i et kortere tidsrum tirsdag aften i Østdanmark. Der kan være tale om, at elhandlere har afgivet fejlbud på indkøb af strøm i netop tidsrummet 17-18, og at det presser elprisen ekstremt højt op.

Det er forskelligt, om elkunder med variable elaftaler afregnes på time- eller kvartersbasis.

Ads by MGDK