Emil Jakobsen afslører: Var aldrig nået så langt uden én særlig person

Tophåndbold handler om mål, tempo og afgørende øjeblikke på banen.

Men bag præstationerne gemmer der sig ofte en længere rejse, hvor opbakning og ofre spiller en mindst lige så stor rolle som talent og hårdt arbejde.

For mange spillere begynder den rejse længe før rampelyset og slutrunderne.

For Emil Jakobsen har januar med EM-slutrunde betydet lange dage væk fra familien. Netop den afstand giver også anledning til eftertanke.

Svaret kom prompte

Da HER&NU mødte den danske fløjspiller forud for mesterskabet og spurgte, hvem han beundrer mest, kom svaret uden tøven.

Valget faldt på hans far, som ifølge Emil Jakobsen har været afgørende for, at han i dag står som en etableret landsholdsspiller.

Allerede fra en tidlig alder lagde faderen tid og energi i sønnens håndbolddrøm og kørte ham landet rundt til træninger og kampe.

“Min far. Han er måske den største grund – i hvert fald en af dem, der er den største grund til, at jeg er her i dag. Han har gjort alt for min håndboldkarriere, da jeg var helt ung. Han kørte mig land og rige rundt til forskellige træninger og kampe og sådan nogle ting,” lyder det fra fløjspilleren.

Støtten var konstant, fortæller Emil Jakobsen, som husker, hvordan hans far altid stod på sidelinjen og bakke­de ham op.

For fløjspilleren er det svært at forestille sig karrieren uden den indsats, og han fremhæver især villigheden til at sætte egne behov til side for hans skyld.

Først senere i livet er forståelsen for omfanget af ofrene for alvor sunket ind.

I takt med at han er blevet ældre, er det gået op for ham, hvor meget hans far gav afkald på, for at han kunne forfølge det, han brændte mest for.

Emil Jakobsen understreger, at han flere gange har forsøgt at give sin far den anerkendelse, han fortjener.

For uden den tidlige opbakning og det vedholdende engagement var vejen til toppen næppe blevet den samme.