Endelig skete det: TV 2-kendis med store nyheder

Skrevet af Kamille Isaksen

31 uger siden

|

10/10/2023
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
Selvom det ikke gik i programmet “Bachelorette”, har en af de mandlige deltagere nu fundet kærligheden.

Dagens topnyheder

Stig Henriksen var en af de to sidste bejlere, som kæmpede om Mette Sommers hånd i TV 2-programmet “Bachelorette”.

Han endte dog ikke ud med at trække det lange strå, og kunne derfor tage tilbage til Danmark med samme status, som inden han tog afsted. Nemlig som single. 

Nu er kærligheden dog begyndt at blomstre for aarhusianeren. I podcasten 'Verdens bedste' løfter han nemlig sløret for, at han ikke længere er ledig på markedet. 

Det skriver HER&NU.

Stig fortæller senere hen, at den nye kærlighed hedder Simone, og at det var for to uger siden, at han for alvor fik skovlen under hende.

- Hun er megasød. Hvis man har en eller anden forestilling om, hvordan ens kæreste skal være, og det har jeg nok haft, så tror jeg, hun har krydset alle bokse af, siger han. 

Simone er 29 år og bor i hovedstaden, modsat Stig som er bosat i Århus. Distancen er dog ikke et problem for det nyforelskede par.

- Jeg er sådan set i København hele tiden for at besøge hende, for jeg kan jo studere hvor som helst, så i princippet er det meget, meget nemt lige nu, fortæller Stig, der da også har gjort sig tanker om at rykke tættere på sin udkårne.

Sidst afslutter Stig dog med at understrege, at han lige skal færdiggøre sit studie, før han river teltpælene op.