Energiselskab kimes ned af kunderne: "Det er lidt som en Roskilde Festival"

Skrevet af Mathias Nielsen

25/09/2022
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
Ewii oplever stor interesse fra sine kunder, som søger svar på flere spørgsmål angående strøm.

Mest læste i dag

Strøm har aldrig fyldt så meget i de danske husstande som nu. Og det har diverse energiselskaber bestemt også kunne mærke. Hos energiselskabet Ewii har kundeserviceafdelingen haft væsentligt travlere end det normalt er tilfældet.

Det fortæller Tommy Sørensen, som står i spidsen for kundeserviceafdelingen til Vejle Amts Folkeblad.

Han har gennem de seneste måneder haft travlt med at tilpasse ressourcerne, så selskabets mange kunder har mulighed for at få svar på deres spørgsmål i forbindelse med de høje regninger.

- Nogle selskaber har valgt helt at lukke deres kundeservice ned, fordi de ikke har kunnet efterkomme de mange henvendelser, men det gør vi ikke. Vi har ansat en række nye medarbejdere til at tage telefoner og hjælpe kunderne med deres spørgsmål, og mange af vores medarbejdere sidder til sent på aftenen eller i weekenden og svarer på spørgsmål via mail, siger Tommy Sørensen.

Hos Ewii er telefonerne åbne i tidsrummet 8:30-16:00 mandag-fredag, og i dette tidsrum forsøger rigtig mange kunder at komme igennem med mange spørgsmål.

- Det er lidt som en Roskilde Festival, hvor porten åbnes og folk strømmer ind. Sådan føler vi det kl. 8.30, for der er presset tre gange så højt som senere på dagen, siger Tommy Sørensen.

Siden energikrisen for alvor ramte, har Ewii haft dobbelt så mange opkald som man havde på samme tidspunkt sidste år.

Tommy Sørensen fortæller desuden, at man altså både får flere opkald, men de varer også længere tid end det har været tilfældet tidligere.