Esben Dalgaard viser billede af kradsemærker: Ny beboer er flyttet ind

Skrevet af Henrik R

24/01/2022
Foto: Henrik R Petersen/Petersen, Henrik R./Ritzau Scanpix
Foto: Henrik R Petersen/Petersen, Henrik R./Ritzau Scanpix
Hos Esben Dalgaard og familien er der kommet et nyt medlem.

Mest læste i dag

“Dejligt nyt familie-medlem. Plet.”

Sådan lyder det i det seneste Instagram-opslag fra skuespilleren Esben Dalgaard.

Her kan de over 40.000 følgere se, at en ny beboer er rykket ind hos skuespilleren og hans familie.

Foto: Instagram

 

Foto: Instagram

Der er tale om en lille kanin, og selvom den ser sød og uskyldig ud, så slår billederne fast, at sådan et dyr også har skarpe kløer.

En svært tid

Det nye familiemedlem kommer uden tvivl til at sprede glæde i hjemmet hos Esben Dalgaard. Den seneste tid har ikke været let for skuespilleren.

I september sidste år fik han nemlig at vide, at hans modermærkekræft var vendt tilbage i stadie fire.

Instagram delte han 14. januar før- og efterbilleder. På de to billeder er det tydeligt at se, at 2021's mange prøvelser har sat sine spor på den danske skuespiller.

Foto: Instagram

Udbrede kendskabet

Instagram bliver ofte beskrevet som et medie, der tegner et glansbillede af virkeligheden. Denne påstand er Esben Dalgaard ikke med til at fodre. På hans Instagram-profil er følgerne med på sidelinjen - uden filter.

Sidste uge forklarede han i ‘Aftenshowet’ på DR 1, hvorfor han vælger at dele ud af sit privatliv på den måde. 

“Jeg har ikke lyst til, at der skal være fokus på mig. Men jeg traf en beslutning om, at jeg gerne vil udbrede budskabet om modermærkekræft. Det har været en lillebror i den store onde kræftspiral, og den skulle der noget fokus på,” fortalte Esben Dalgaard og tilføjede, at det også giver en følelse af “mening i meningsløsheden”.

Samtidig har han også kunne mærke, at hans åbenhed har haft en betydning for andre.

“Jeg har fået en masse tilbagemeldinger fra folk, der selv har oplevet sygdom på egen krop, som nikker genkendende til det med, at man kan få en stor sorg over, at man savner sig selv,” forklarede han. 

I Instagram-opslaget fra 14. januar benyttede Esben Dalgaard også lejligheden til at komme med en positiv nyhed. Han skrev nemlig, at han havde fået energien tilbage.

“Energien er tilbage. Så jeg starter stille og roligt rejsen tilbage til 'Den Mig Jeg Savner'. For det gør jeg faktisk. Jeg savner mig. Og det er en enormt smertefuld følelse. Som måske er svær at forstå?! Men voldsom! Voldsomt voldsom," lød det fra Esben Dalgaard.

I opslaget fortalte han også, at han ikke gør sig nogen forhåbninger om, at han kan vende 100 procent tilbage til udgangspunktet. Det vil ikke være muligt for ham med det, som han nu har med sig i bagagen, slog han fast.