Esbjerg-musiker får bøde på 33.000 kroner: Spillede i det forkerte orkester

Skrevet af Ninna Andreasen

08/09/2016
Foto: Facebook
Foto: Facebook
Hun var temmelig chokeret, da politiet ringede og sagde, at hun havde brudt loven. Hvis hun ikke betaler, risikerer hun 12 dages fængsel.

Mest læste i dag

Rachel Bullen fra Australien har i seks år spillet obo for kammerorkestret Esbjerg Ensemble.

Men hun har brudt loven, og nu risikerer hun 12 dages fængsel, såfremt hun ikke betaler en bøde på 33.000 kroner. Det skriver TV Syd

En dag blev musikeren ringet op af politiet. Hun blev spurgt, om hun havde spillet en koncert i Sønderjyllands Symfoniorkester.

- Ja, sagde jeg, og så fortalte han mig, at jeg havde brudt loven, siger Rachel Bullen, lyder det fra den klassiske musiker.

Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering havde opdaget, at musikeren havde spillet obo i et andet orkester end det, hun havde arbejdstilladelse til.

Selv forstår hun ikke, hvorfor hun har fået bøden. Til tv-stationen siger hun, at hun aldrig har ønsket at gøre noget forkert, men har spillet til koncerter med andre orkestre, når kollegerne var syge.

Nu er Rachel Bullen i gang med at samle penge ind til bøden, så hun kan undgå at komme i fængsel. Indsamlingen foregår på indsamlingssiden GoFundMe

Der er i skrivende stund samlet lidt over 29.000 kroner ind. Musikeren er overvældet over støtten.

Hun vil formentlig tage hjem til Australien, når sagen er slut.

<p><em><em>F&oslash;lg <strong>Dagens Mærkelige Nyheder</strong> for flere lignende artikler:</em></em></p><div class="fb-like" data-href="https://www.facebook.com/pages/Dagens-M%C3%A6rkelige-Nyheder/763558263710061?fref=ts" data-width="130" data-layout="button_count" data-action="like" data-show-faces="false" data-share="false"></div><p></p>