FAKTA: Derfor blev syvårige Im udvist

Skrevet af admin

13/11/2013

Mest læste i dag

* Johnny Nielsen, Im Nielsens stedfar og Suthida Nielsens mand, døde af kræft i 2012.

* Efterfølgende afgjorde Udlændingestyrelsen og Udlændingenævnet, at Suthida Nielsen havde større tilknytning til Thailand end til Danmark og derfor skulle udvises.

* Derefter blev syvårige Im Nielsens sag taget op i retten i Hjørring.

* Der blev det afgjort, at der ikke kunne tages hensyn til barnets tarv i denne sag, fordi Im ikke har været i Danmark i mere end seks år, og det skal hun ifølge loven have for at kunne blive i landet.

* Det er udelukkende Im Nielsens sag, der er taget stilling til i retten i Hjørring.

* Havde retten i Hjørring ladet Im blive, ville moren også kunne blive i Danmark på grund af Ims lave alder.

* Dommen blev ikke anket, fordi Suthida Nielsen på dette tidspunkt ikke kunne holde til mere.

* Søndag 10. november blev Suthida og Im Nielsen sendt til Thailand.

/ritzau/