Det går økonomisk godt.
Lige nu læser andre
Efter måneder med dårlige overskrifter og beskyldninger om fejlinvesteringer kan ATP nu endelig præsentere et resultat, der sender et mere positivt signal til de fem millioner danskere, der har deres pension hos selskabet.
Ifølge en opgørelse fra onsdag har ATP’s investeringsportefølje givet et afkast på 13,8 procent efter tredje kvartal. Det er mere end en fordobling af afkastet fra årets to første kvartaler og skyldes især lavere renter og stigende aktiekurser.
Det skriver Ekstra Bladet.
Administrerende direktør Martin Præstegaard kalder resultatet et bevis på, at ATP’s strategi virker – også når der er pres på fra offentligheden.
“ATP’s økonomi er grundlæggende sund, og i kombination med et solidt investeringsafkast betyder det, at vi kan løse vores fornemmeste opgave. At vi over 10, 20 og 30 år sikrer danskerne en garanteret og livslang pension, der medvirker til at give den enkelte frihed til at leve et trygt og værdigt liv. Derfor er jeg tilfreds,” siger han til Ritzau.
Læs også
De seneste år har ATP været under beskydning for flere fejlslagne investeringer, som har givet kritik fra både politikere og pensionskunder. Men de nye tal viser, at selskabet har formået at hente noget af det tabte ind.
Alle danske lønmodtagere indbetaler automatisk til ATP, og resultatet har derfor direkte betydning for størstedelen af befolkningen.