Farvel til kulden: Så varmt bliver det i næste uge

Skrevet af Sol Stoffregen

13/11/2016
Foto: Nicolai Perjesi/Polfoto.
Foto: Nicolai Perjesi/Polfoto.
Vejret viser sig fra sin varme side de kommende dage.

Dagens topnyheder

Så er der gode nyheder til de kuldskære typer. Kong vinter tager en slapper i næste uge, og det betyder mildt og lunt vejr. 

DMI lover temperaturer på op til 12 grader og ingen nattefrost, skriver BT.

- Der blæser en varm luft ind over det sydlige Skandinavien vestfra i den kommende uge. Det bliver meget lunere, end vi har været vant til i den seneste tid - med temperaturer op til 12 grader i det sydlige Jylland på tirsdag. Resten af ugen får vi syv til 10 grader,  siger vagtchef hos DMI, Dan Nilsvall til BT.

Men når det er sagt, så skal man ikke regne med at lufte sommergaderoben i næste uge, for det meste af landet bliver ramt af regnbyger allerede fra i morgen mandag.

Næste weekend returnerer det lidt køligere vejr, hvilket bringer både sne og nattefrost tilbage igen. Men det bliver ikke helt så koldt som først i november.