Fattig fisker fandt ‘tarmsten’ på stranden: Nu er han millionær

Foto: Viralpress

En fattig fisker der blot tjener 4.000 kroner om måneden, gjorde sig sit livs fund, så han nu kan kalde sig millionær.

Af og til bliver der skyllet de mærkeligste ting op på stranden, men det er yderst sjældent, at tingene har den store værdi. Det viste sig dog at være tilfældet for den thailandske fisker, Naris Suwannasang, der levede et liv i fattigdom, men pludselig gjorde et værdifuldt fund på stranden.

Læs også

Uheldig Vild med Dans-vært før program: Kæft hvor er det åndsvagt

Den 60-årige Naris Suwannasang opdagede nogle mystiske ting på stranden nær hans hjem, og da han kiggede nærmere på det, viste det sig at være det sjældne sekret Ambra, der dannes i kaskelothvaler. Stoffet er primært blevet brugt til parfume, og det har en stor værdi.

Naris skyndte sig at ringe til flere af sine fætre, så de kunne hjælpe ham med at hive byttet op. Ambra kan nemlig veje op til 400 kilo, og han kunne derfor ikke løfte det selv.

Fiskeren havde en mistanke om, at det var Ambra, han havde fundet, men han havde ingen ide om, hvor værdifuldt det i virkeligheden er. Et stort stykke Ambra er ifølge det britiske medie Dailystar op til 20 millioner kroner værd.

Til journalister fortalte Naris, at han ville skynde sig at fortælle politiet om sin fangst, da han frygtede, at det ville blive stjålet fra sit hus.

Naris er allerede blevet kontaktet af en lokal entrepanør, der har tilbudt at byde 960.000 thai bath svarende til 198.000 kroner pr. kilo Ambra. Det falder på et tørt sted for fiskeren, der tjener omkring 4.000 kroner om måneden.

Solgt dyrt i 2016

Det er ikke ofte, at der bliver fundet Ambra. Sidst en stor klump blev fundet var tilbage i april 2016, hvor en mand ved navn Gary Williams opdagede en klump på 1.57 kilo. Denne solgte han for 412.000 kroner. Det skriver mediet Daily Mirror.

Til mediet havde han fortalt, at det stank langt væk af en blanding mellem blæksprutte og gødning til haven.

Læs også

Nu ændres det: Her bliver corona-restriktioner ophævet

 

 

Dagens Gossip