Festival var potentiel livsfarlig for dyrene: Københavns Zoo måtte medicinere mod stress

Foto: Brian Bergmann/Ritzau Scanpix

Det er før sket, at larm fra en koncert har taget livet af et dyr i Københavns Zoo, og nu var den igen gal, da larmen fra en festival sidste weekend blev for meget for mange af den zoologiske haves dyr.

I sidste weekend blev 26 koncerter fordelt ud over tre afholdt i Søndermarken på Frederiksberg i forbindelse med festivalen Syd for Solen. 

Festivalen var en stor succes og forløb uden store problemer for de mange festivalgæster, men anderledes stod det til på den anden side af vejen, hvor Københavns Zoo ligger.

Læs også

Givskud Zoo med efterlysning: Har du set vores lemurer?

Adskillige dyr i den zoologiske have tog nemlig ikke godt imod larmen fra de mange koncerter. 

Det skriver TV2 Lorry

Blandt andre girafferne måtte opstaldes i et forsøg på at dæmpe larmen, og den zoologiske haves okapier, som er klassificeret som 'moderat truet', måtte medicineres for at kontrollere stressen, som larmen skabte. 

"Okapierne var stresset på et niveau, hvor vi var nødt til at give dem beroligende medicin," har Mads Frost Bertelsen, som er dyrlæge og zoologisk direktør i haven, således udtalt.

Han har desuden forklaret: "Det sker ellers aldrig, at vi må medicinere dyrene på den måde" og uddybet, at det kun er sket én gang før i hans 19 år som dyrlæge i Københavns Zoo. 

Sidste gang dyr i haven måtte medicineret mod stress på grund af larm var sidste år, da der blev lagt ny asfalt på vejen ved haven hele dagen. 

Stress har før dræbt en okapi

Ifølge den zoologiske direktør kan stressen ses hos dyrene ved, at de begynder at spadsere frem og tilbage, og at deres næsebor bliver udspilet, og de begynder at hyperventilere, og det skal bestemt tages alvorligt. 

Det er nemlig sket før, at larm har stresset én af havens okapier så meget, at den døde. 

Det skete i 1994, da lydprøver fra en operakoncert i Søndermarken fik en okapi til at hyperventilere, gå i chok, kollapse og dø. 

Ved en efterfølgende obduktion blev det konstateren, at okapien Katanda døde af 'hyper-excitationstilstand," som bedst beskrives som en stor ophidselse, der resulterer i, at dyrets system lukker ned. 

Heldigvis var ingen af dyrene i haven i sidste weekend i nærheden af at miste livet, men lørdag havde okapierne det faktisk så slemt, at den zoologiske have var nødt til at kontakte festivalen, som heldigvis var samarbejdsvillige og skruede ned for musikken. 

Den zoologiske direktør håber, at man vil overveje at finde en anden placering til festivalen næste år.

Læs også

Mia Khalifa har fundet en meget mere lukrativ forretning end sit tidligere erhverv

 

 

 

Dagens Gossip