Fie Laursen har født

Skrevet af Mathias Madsen

09/06/2022
Foto: Privat
Foto: Privat
Danmarks ukronede realitydronning har født.

Dagens topnyheder

Fie Laursen, som er kendt fra adskillige realityprogrammer, som pornomodel hos OnlyFans og som influencer og youtuber, har endelig født sønnen Mateo.

Foto: Privat

Det skriver tv-personligheden selv på sin instagramprofil (@fiececilias).

Fødslen gik i gang tidligt torsdag morgen, hvilket også blev delt med hendes 153.000 følgere på Instagram, og få timer efter er Mateo altså allerede ude. 

"Få pres og ude på 15 minutter," har Fie Laursen således skrevet på Instagram og uddybet, at det var en "magisk" fødsel fyldt med "kærlighed, grin og ro."

Både mor og barn har det godt, og Fie har skrevet på sin profil, at fødslen gik meget mere smertefrit end frygtet. 

"Jeg havde forberedt mig på smertehelvede, men alt gik så hurtigt, fra da veerne startede. Er høj på livet og elskede alt ved min fødsel," har hun således skrevet. 

Mateo og Fie Laursens hverdag kan naturligvis fortsat fremover følges på tv-stjernens instagramkonto, men man kan også følge med på Mateos helt egen konto (@mateolaursen), som allerede har mere end 50.000 følgere.