Nicolai Haugsted
Der bliver hældt benzin på det politiske bål.
Opmærksomheden rakte langt ud over Danmarks grænser, da små dannebrogsflag forsvandt fra området foran USA’s ambassade i København. Episoden er nu blevet samlet op af flere af verdens største medier.
Internationale medier som CNN, The Washington Post, ABC News og Military Times har alle beskrevet hændelsen, hvor 44 danske flag blev fjernet fra blomsterkrukkerne foran ambassaden. Flagene var sat op af danske veteraner som en markering til minde om de soldater, der mistede livet under krigen i Afghanistan.
Flere af medier beskriver det blandt andet som “dybt respektløst”.
Dækningen fokuserer især på timingen. Fjernelsen skete i en periode, hvor relationen mellem Danmark og USA allerede er præget af spændinger.
Grønland lurer i baggrunden
Udenlandske medier kobler sagen direkte til den aktuelle politiske situation, hvor USA’s præsident Donald Trump har genoplivet ønsket om amerikansk kontrol over Grønland. Det har sat forholdet mellem de to lande under pres og skabt et følsomt diplomatiske klima.
Netop derfor bliver fjernelsen af flagene læst som mere end blot en praktisk beslutning.
Forud for flagepisoden var utilfredsheden blandt danske veteraner i forvejen markant. Trumps tidligere udtalelser om, at Nato-soldater – herunder danske styrker – angiveligt holdt sig væk fra frontlinjerne i Afghanistan, havde skabt vrede og frustration.
Set i det lys bliver flagene ikke kun betragtet som dekoration, men som et udtryk for anerkendelse og respekt. Fjernelsen har derfor fået en ekstra dimension i både dansk og international offentlighed.
