Forside Indland Flere kommer til skade på de danske veje: Særligt én...

Flere kommer til skade på de danske veje: Særligt én gruppe skiller sig ud

Flere kommer til skade på de danske veje: Særligt én gruppe skiller sig ud
RVillalon / Shutterstock.com

Nye tal viser en trist udvikling på de danske veje, hvor særligt én gruppe skiller sig ud.

Det er gået den forkerte vej med antallet af tilskadekomne i den danske trafik.

Nye tal viser nemlig, at markant flere personer kom til skade eller mistede livet på vejene i 2025 sammenlignet med året før.

I alt blev 2.832 personer registreret som enten tilskadekomne eller dræbte i trafikken.

Det er 313 flere end i 2024, viser den seneste opgørelse fra Danmarks Statistik, som bygger på politiets registre.

Flere kom alvorligt til skade

Selv om det samlede antal tilskadekomne steg, er der en lille positiv udvikling at finde i antallet af trafikdræbte.

143 personer mistede livet i trafikken i 2025 mod 145 året før.

Dermed har Danmark nu haft færre end 200 trafikdræbte om året i ti år i træk.

Blandt de personer, der overlevede trafikulykkerne, kom 1.732 alvorligt til skade, mens 957 slap med lettere skader.

Stigningen i antallet af tilskadekomne kan ses blandt næsten alle former for transportmidler. Kun blandt knallertkørere var der ikke tale om en stigning.

Det skriver DR.

Én gruppe skiller sig ud

Særligt blandt personer på elcykel er udviklingen værd at bemærke.

Her steg antallet af tilskadekomne fra 173 personer til 211 på blot ét år. Det svarer til en stigning på omkring 22 procent.

Samtidig viser tallene, at knap tre ud af fire af de tilskadekomne elcyklister var 45 år eller derover.

Politiets tal fortæller dog ikke hele historien om trafikulykkerne i Danmark.

Opgørelsen omfatter nemlig kun de trafikuheld, som bliver anmeldt og dermed registreret hos politiet.

Det reelle antal er højere

Hospitalernes akutmodtagelser fører sideløbende deres egen statistik over personer, der kommer til skade i trafikken.

De seneste tal herfra er fra 2024.

Det år registrerede akutmodtagelserne i alt 29.589 tilskadekomne efter trafikulykker. Det var mere end 1.000 flere end året før.

Politiets nye tal skal derfor først og fremmest ses som et pejlemærke for udviklingen, da det reelle antal personer, der kommer til skade i den danske trafik, er højere.

Ads by MGDK