Flere og flere pensionister fortryder valget.
Lige nu læser andre
Hvert år vælger mere end 10.000 seniorer at vende tilbage til arbejdsmarkedet efter, at de først er blevet pensioneret.
I 2024 var der 11.600 personer, som fortrød pension – 1.360 flere end i 2023 svarende til en stigning på 13 pct. viser en ny analyse fra F&P.
I en årrække har vi set, at flere og flere pensionister fortryder, at de er stoppet med at arbejde.
Det er især folkepensionister, som efter en periode som pensionist uden arbejde vælger at begynde at arbejde igen.
Det er utroligt positivt og et vigtigt bidrag til den historiske høje beskæftigelse, som vi har i Danmark, at pensionister, som stadig har lysten og helbredet, vender tilbage til arbejde, siger Andreas Østergaard Hartington, underdirektør i F&P.
Læs også
Tendensen breder sig i landet
Nye tal viser, at der nu er over 100.000 folkepensionister i arbejde.
En særlig interessant gruppe af arbejdende folkepensionister er dem, som kommer fra efterløn eller tidlig pension.
Hele 14 pct. af dem begynder at arbejde, når de bliver folkepensionister.
Det er bemærkelsesværdigt, mener F&P, som peger på forskelle i modregningsregler for offentlige ydelser som en del af forklaringen.
“Det er værd at bemærke, at personer, som har været på efterløn eller tidlig pension, før folkepensionsalderen, i stigende grad begynder at arbejde, når de bliver folkepensionister. Det hænger formentlig sammen med, at mens det ikke udløser modregning at arbejde som folkepensionist, så risikerer man at blive modregnet i efterløn og tidlig pension. Det betyder, at man får mindre i offentlig ydelse, hvis man arbejder. Det afholder formentlig mange fra at arbejde samtidig med, at de modtager efterløn eller tidlig pension,” siger Andreas Østergaard Hartington.