Flertal vil lempe restriktioner

Skrevet af Henrik R

08/06/2021
Foto: Antonio Pisacreta/Zuma/Ritzau Scanpix
Foto: Antonio Pisacreta/Zuma/Ritzau Scanpix
Et flertal i Folketinget vil lempe flere restriktioner i Danmark.

Dagens topnyheder

Hvis man havde frygtet, at den gradvise genåbning af Danmark ville føre til en sommer, hvor der igen ville blive lukket ned, så man kan godt ånde lettet ud igen.

Indtil videre tyder det nemlig på, at Danmark er kommet ganske fint gennem den første store del af genåbningen, hvor det meste af landet er åbent op igen.

Vi går naturligvis stadig med diverse restriktioner blandt andet mundbind og tidlige lukketidspunkter for værtshuse og restauranter, men det kan der også snart blive lavet om på.

Netop nu er der nemlig et flertal i regeringen for, at man igen lemper på restriktioner.

TV2 erfarer, at der er et politisk flertal for, at man lemper på restriktioner ved åbningstider og udskænkning af alkohol på værtshuse og restauranter.

I øjeblikket skal al udskænkning af alkohol slutte klokken 22.00, mens gæster skal have forladt værtshusene senest klokken 23.00. Det kan gå hen og blive et problem under EM-slutrunden, hvis kampe eksempelvis går i forlænget spilletid.

Ifølge TV2 er det Venstre, Konservative, Liberal Alliance, Dansk Folkeparti samt Radikale Venstre, der vil have ændret på ovenstående restriktioner, når partierne i morgen eftermiddag mødes til forhandlinger.

Derudover vil udfasning af mundbind også være på dagsordenen.