Først afslørede han ny musik: Nu deler Rasmus Seebach en endnu vildere nyhed

Skrevet af Emil Martesen

05/02/2024
Foto: Linda Johansen/Ritzau Scanpix
Foto: Linda Johansen/Ritzau Scanpix
Nu deler sangeren en endnu vildere nyhed.

Dagens topnyheder

Rasmus Seebach løftede for nyligt sløret for, at der var ny musik på trapperne.

Men det stopper ikke her for den evigt populære sanger.

Rasmus Seebach og kæresten Julie Teglhus har været sammen siden 2013 og allerede er forældre til Holger og Helmut, men nu venter de deres tredje barn.

Denne glædelige nyhed blev delt af Julie Teglhus på Instagram, hvor hun stolt viste sin voksende babybule frem.

Julie Teglhus' Instagram-opslag, der enkelt men kærligt var ledsaget af ordene "1...2...3...," efterfulgt af et hjerte, har modtaget en strøm af lykønskninger fra venner, familie og fans.

Blandt de mange, der har udtrykt deres glæde, finder vi kendte ansigter som rapperen Ankerstjerne, tv-vært Christiane Schamburg Müller og skuespiller Stephania Potalivo.

Mens detaljerne om den kommende baby, såsom køn og forventet fødselsdato, forbliver en sød hemmelighed, kaster Julie Teglhus lys over de udfordringer, parret har mødt på vejen til at udvide deres familie.

I podcasten 'To the Moon, Honey' delte hun åbenhjertigt om de to aborter, hun har oplevet:

"Det kom totalt bag på mig. Det var gået så let med Holger, og jeg havde slet ikke forestillet mig, at jeg skulle være en af dem, der aborterede. Jeg var jo kun 26 år og havde aldrig tænkt, at det skulle blive svært at få et barn til", sagde hun.

Du kan se det hjertevarme opslag herunder: