For første gang: Dansk skole indfører totalforbud mod mobiler

Skrevet af Emil Ryttergaard

27/09/2017
Slut med at glo på mobilen i skoletiden.
Slut med at glo på mobilen i skoletiden.
En skole vil ikke længere tillade, at mobiler bliver brugt i skoletiden - heller ikke som del af undervisningen.

Mest læste i dag

De skal blive hjemme, og hvis de alligevel sniger sig med i skoletasken, så bliver de låst inde, indtil skoledagen er slut. 

Sådan lyder beskeden til forældrene af de 620 elever, der går på Skolen på Grundtvigsvej på Frederiksberg, skriver Jyllands-Posten. 

Skolen har i et brev oplyst forældrene om, at skolen bliver totalt mobilfri efter efterårsferien i uge 43, og det er der en helt særlig årsag til. 

- Vi vil selv tage styringen med de digitale devices - og ikke omvendt. Det handler grundlæggende om, at digital brug skal foregå på skolens enheder i stedet for på børnenes private, siger skoleleder Lise Ammitzbøll la Cour til avisen. 

Forbuddet mod mobiltelefoner skal også være gældende i SFO’en, og elever der har taget mobil med, vil først få den udleveret på vej hjem.

Mobilforbuddet skal i første omgang gælde et halvt år, og derefter skal skolen igen tage forbuddet op til revision.

Men forbuddet kritiseres blandt andet af Jesper Tække, der er lektor i medievidenskab ved Aarhus Universitet. Han mener, at forbuddet er gammeldags i forhold til fremtidens undervisning i skolerne.

- Det er håbløst at forbyde de unge adgang til deres mobiltelefon i skoletiden. De dygtigste lærere forstår at integrere både tablets, mobiltelefoner og computere i skoletiden, hvilket skaber en både tidssvarende og vedkommende undervisning. Og nye medier vil altid over tid blive en del af undervisningssystemet, påpeger Jesper Tække til Jyllands-Posten. 

Læs også

Tinglysning - Er du interesseret i at vide værdien på din nabos bolig eller hvor meget gæld der er huset? Så kan du bruge digital tinglysning til at finde disse informationer.

Topskat - Vil du gerne vide, hvornår du skal betale topskat eller du blot interesseret i at se hvilke erhverv der tjener mest. Her finder du vores topskattegrænse guide og hvem der betaler topskat.

Kontanthjælp - Her kan du søge kontanthjælp og uddannelseshjælp. Læs de seneste regler for kontanthjælp satser og undgå at blive snydt. Hvis du er under 30 år og uden uddannelse, så kan du søge ungesats.