Fortsat strejke: Nægter at genoptage arbejdet

Skrevet af Mathias Nielsen

14/02/2022
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
Konflikten mellem arbejdsgiver og arbejdstager fortsætter.

Dagens topnyheder

I sidste uge brudte endnu en strejke blandt Scandinavian Airlines ansatte ud.

SAS Ground Handling, der står for bagagehåndtering i Københavns Lufthavn, valgte at nedlægge arbejdet.

Arbejdsretten pålagde søndag alle ansatte at gentoptage arbejdet senest mandag morgen, men det kommer ikke til at ske.

Det er resultatet af et møde mellem de ansatte og deres tillidsrepræsentanter mandag morgen.

Det oplyser Kim Riis Buchholdt, tillidsrepræsentant for bagagemedarbejderne i lufthavnen, til TV 2.

Sagen skal nu hastebehandles, hvilket kan føre til yderligere restriktioner for de ansatte.

Dermed er der udsigt til endnu et travlt døgn hos SAS, da manglende personale ikke overraskende betyder mere ventetid for de rejsende.

“Det er fortsat dybt beklageligt, det drejer sig om vores passagerer og folk på vinterferie, og vores kolleger som nu slider i døgndrift for at få bagagen med. Så det sætter stort pres på os, men frem for alt rammer det vores passagerer, og det er dybt beklageligt,” siger Alexandra Lindgren Kaoukji, der pressechef i SAS til TV 2.

Bagagemedarbejderne har nedlagt arbejdet, fordi de er utilfredse med deres arbejdsvilkår, som ifølge medarbejderne er dårlige, og som følge af at en ny aftale giver dem en lønnedgang.

Ifølge arbejdsgiveren SAS er arbejdsmiljøet blandt de ansatte noget de "tager alvorligt", men henviser til at flybranchen er "hårdt ramt efter pandemien".

Hårdt ramt eller ej, så hjælper den nuværende situation i hvert fald ikke på SAS’ økonomi.

Den overenskomststridige strejke blev indledt fra lørdag morgen og ramte en lang række flyafgange på en af årets største rejsedage, som skyldes vinterferien.

Det skabte en del forsinkelser i lufthavnen, og i flere tilfælde måtte flyene sågar lette uden passagerernes bagage.