Foruroligende corona-nyt

Skrevet af Henrik R

27/07/2020
Foto: Claus Bech/Ritzau Scanpix
Foto: Claus Bech/Ritzau Scanpix
En ny analyse viser skræmmende nyt om coronavirussen, da mange mennesker bliver smittet, men ikke bliver syge.

Dagens topnyheder

En stor analyse der netop er blevet offentliggjort i Journal of Medical Virology viser noget ganske foruroligende om coronavirussen.

Ifølge analysen viser det nemlig, at hver syvende der bliver smittet med coronavirus, ikke oplever nogle symptomer, og derfor ved personen altså ikke, at vedkommende er smittet.

En smittet person med coronavirus, der ikke ved det, vil lynhurtigt kunne smitte venner, familie eller kollegaer, og derfra kan det gå hurtigt.

På grund af, at så mange går rundt med virussen uden at vise symptomer, så bliver det stort set umuligt at få nedkæmpet epidemien. Det fortæller professor og overlæge på Aalborg Universitetshospital, Henrik Nielsen.

“Der er jo tilsyneladende mange raske smittebærere, som går rundt,” fortæller han til Politiken og fortsætter:

“Derfor er det svært at forestille sig en situation, hvor virus totalt forsvinder fra samfundet,” fortæller han.

Op til 49 procent har ingen symptomer

Analysen viser også, at helt op mod 49 procent af de personer, der bliver testet positiv for coronavirus, ikke har nogle symptomer på det tidspunkt, hvor de bliver testet positive. De vil først udvikle symptomer i dagene efter.

I forbindelse med de eksperter Politiken har drøftet analysen med, så handler det fortsat om at holde afstand, og så regner de også med, at mundbind vil kunne komme i spil i Danmark.