Det er de færreste, som kan sige sig fri for ønsket om at få hverdagen tilbage, som den var engang.
Nu er den langsigtede genåbningsplan for Danmark klar. Det kan du læse meget mere om i denne artikel:
På lørdag, den 27. marts, åbner Tivoli for årets første sæson efter en lang vinterpause. En sæson, der i år lægger ud med et påsketema med tusindvis af påskeliljer, dekorerede æg og levende lam og munder ud i nye festivals, et internationalt Scaryhouse, Michelin pop-up-restauranter. Fredagsrock forventes også at gøre comeback senere på sommeren, hvis forsamlingsforbuddet ophæves.

Foto: Bax Lindhardt.
Det oplyser Tivoli i en pressemeddelelse.
“Tivolis mål har under hele Covid-19 været, at gøre gæsterne og medarbejdernes tryghed til vores førsteprioritet samtidig med, at magien skal holdes intakt. Derfor følger vi Covid-19 udviklingen dag for dag og er klar til at tilpasse os, så gæsterne får en god oplevelse, der lever op til alle restriktioner. Samtidig står vi klar til at åbne mere op, så snart det er muligt,” lyder det fra Tivolis direktør, Susanne Mørch Koch.

Foto: Bax Lindhardt.
Tivoli i en coronatid
I første omgang åbner Tivoli med alle udendørsforlystelserne, men ikke med adgang til restauranterne og underholdning i Salene. De åbner igen, så snart der bliver givet grønt lys til det af myndighederne, lyder det fra forlystelsesparken. I stedet vil underholdning senere kunne opleves på udendørsscenerne og der etableres flere take-away spisesteder fordelt på Havens 83.000 m2.

Foto: Bax Lindhardt.
Ved indgangene og i haveanlægget skal gæsterne holde afstand. Med genåbningen følger nye krav fra sundhedsmyndighederne om, at gæster fra 15 år og opefter skal kunne fremvise dokumentation for, at de er blevet testet negativ for Covid-19 maks. 72 timer før ankomsten til Tivoli.

Foto: Bax Lindhardt.
Det vil være muligt at blive testet i Tivolis eget testcenter. En test koster 50 kroner. Derudover fortsætter restriktionerne fra sidste år med ensrettede veje, krav om mundbind i forlystelser, spritstandere overalt i haven og krav om tidsbestilling til besøg i Haven.
Hvis du har lyst til at besøge Tivoli, kan du læse mere om pladsreservation og krav om negativ coronatest her.

Foto: Bax Lindhardt.