Fra i dag hæves forsamlingsforbuddet til 50

Skrevet af Henrik R

08/06/2020
Fra i dag vil det igen være muligt at samles mere end 10 personer på offentlige områder. Forsamlingsforbuddet vil nemlig blive hævet fra 10 til 50 personer.

Dagens topnyheder

Siden den 17. marts har det været forbudt i Danmark at samles mere end 10 personer i offentligheden.

Fra i dag mandag den 8. juni vil man dog ikke længere blive straffet, hvis man samles mere end 10 personer. Det er nemlig blevet bekræftet, at politikerne på Christiansborg vil hæve forsamlingsforbuddet fra 10 personer til 50.

Det kommer til at ske i dag den 8. juni, og dermed giver det igen folk rig mulighed til at samles til bryllupper, fødselsdage, konfirmationer og meget andet.

Det er Sundheds- og Ældreministeriet der natten til mandag fremlagde en bekendtgørelse, der viser, at forsamlingsforbuddet kommer til at ændre sig fra 10 til 50 personer i dag.

Indendørs idræt og fitnesscentre åbner igen

Samtidig med at forsamlingsforbuddet bliver hævet fra 10 til 50 personer, så vil det også være muligt for mange folk at dyrke indendørs motion igen.

I dag den 8. juni bliver der nemlig også åbnet op for indendørs idræts- og fritidsfaciliteter. Det glæder især mange fitnessglade danskere, at de kan vende tilbage og træne i landets mange fitnesscentre.

Flere fitnesscentre afventer dog retningslinjer, før de kan åbne op. Disse retningslinjer forventes snart at være på plads.