Frank Hvam i millionregn: Så meget 'tjente' han

Emil Martesen

18 uger siden

|

17/06/2024
Indland
Foto: Tim Kildeborg Jensen/Ritzau Scanpix
Foto: Tim Kildeborg Jensen/Ritzau Scanpix
Frank Hvam i millionregn.

Dagens topnyheder

Du kender dem nok som det ikoniske makkerpar, der gang på gang har formået at få danskerne til at grine. De har været til at finde i succesprojekter som 'Klovn', og senest er Casper Christensens program med viaplay gået rigtig godt.

Og selvom det ikoniske par flere gange har fået dig til at skraldgrine, så prøver den ene halvdel af den ikoniske duo at bibeholde et smil på sine læber efter komikerens nye regnskab, der har haft en nedgang på omtrent en halv million kroner sammenlignet med året før.

Nedgangen skal ses i lyset af et år med familieophold i New Zealand, hvor Frank Hvam på trods af det har formået at holde en stabil økonomisk indtjening med et overskud før skat på 704.557 kroner, og en egenkapital ved udgangen af regnskabsåret på 7.786.861 kroner.

Det skriver Ekstra Bladet.

Mod slutningen af året vendte han dog snuden hjemad for at deltage i en turné med bandet Hugorm.

Turnéen kombinerede musik og komik, og han fortsatte også med at underholde lyttere gennem podcasten 'Casper ringer til Frank' sammen med sin 'Klovn'-kollega Casper Christensen.

Og efter regnskabsårets afslutning har Frank Hvam besluttet at tildele sig selv et ekstraordinært udbytte på 2.450.000 kroner. Desuden udbetalte komikerens selskab 'Kvabs' lønninger for i alt 741.000 kroner til to ansatte i løbet af året.

Det er uklart, hvem de to ansatte er, eller hvor meget de hver især har modtaget. Dog, hvis man antager en ligelig fordeling, ville det svare til en gennemsnitlig månedsløn på 30.875 kroner per person.