Gækkebrev bragte lykke: Halfdan kørte politibil og spiste citronmåne

Skrevet af Sol Stoffregen

25/04/2014

Mest læste i dag

Der er vist ingen tvivl om, hvad femårige Halfdan fra Odense drømmer om i nat. Det har nemlig været en stor dag for den politiglade dreng, som i dag var inviteret på tophemmeligt besøg hos sine store helte: politiet.

Udstyret med hjemmebagt citronmåne og politi-kustyme troppede Halfdan og hans far Rune op på Odense Politistation tidligere i dag. Her tog Halfdans nye ven, politikommisær Asbjørn Høy Larsen, imod far og søn.

LÆS OGSÅ: Fem-årige Halfdan sendte gækkebrev til politiet: Se det søde svar

Under besøget lagde Fyns Politi et skønt billede på Twitter, der viser, hvordan Halfdan giver den fuld gas med Asbjørn i en politibil. Se billedet nederst.

Ifølge TV2 fik den politiglade knægt også et påskeæg, selvom politiet måske havde et lille ide, om hvem afsenderen af gækkebrevet var - det stod bare på kuverten med gækkebrevet.

LÆS OGSÅ: Familie ledte efter påskeæg: Fandt lig i haven

I påsken sendte Halfdan et "anonymt" gækkebrev til sine store helte - politiet i Odense. Et initiativ, der gjorde Halfdan svært populær i medierne. Politiet, i form af Asbjørn Høy Larsen, svarede på Haldans gækkebrev og skrev blandt andet følgende:

"Her på Fyns Politi har vi i dag modtaget et gækkebrev. Det er vi rigtig glade for, for er der noget, politifolk elsker, så er det at opklare sager og gætte gåder. Vi har derfor arbejdet på højtryk for at finde ud af, hvem der har sendt gækkebrevet til os".

Følg Dagens.dk på Facebook - klik her og vær med

Brevet indeholdte også en invitation til en særlig rundvisning på Odense Politistation, og det var altså, hvad Halfdan og hans far var på i dag.

- Jeg synes, at det er fantastisk, at politiet har mulighed for at tage en dreng og hans drøm seriøst, siger Halfdans far, Rune Sørensen, til TV2.

Se YouTube-video af Stefan Brix med Halfdan hos politiet:

Se billeder her: