´Gift ved første blik´-deltager raser mod DR

Kamille Isaksen

41 uger siden

|

09/10/2023
Indland
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
Der er særligt en episode, som deltageren ikke er tilfreds med klipningen af.

Dagens topnyheder

En af deltagerne fra denne sæson af 'Gift ved første blik' er ret utilfreds med den måde, som han er blevet fremstillet af DR. Særligt en episode er han ikke tilfreds med.

I denne sæson blev Martin Brodersen gift med Pernille Mikkelsen. Et forhold, som viste sig  ikke at holde, men det er alligevel ikke det, som ærgrer den mandlige deltager mest. 

Det er i stedet klipningen af programmet, som Martin Brodersen er stærkt utilfreds med. Den mandlige deltager føler sig nemlig fejlagtigt fremstillet i de syv viste afsnit. 

Det skriver TV 2

I programmet “Presselogen” kritiserer han DR for at fremvise ham som en, der gerne selv vil tale, men som ikke lytter til andre. 

Til dette bliver Martin spurgt, om det ikke kan være fordi, han selv er overrasket over, hvordan han fremstår udefra. 

- Nej, det er klippet helt ind til benet. Jeg bliver fremstillet som kun den snakkende og den, der afbryder hele tiden – der er ikke de forskellige nuancer i vores ægteskab, som man ser ved de andre par, lyder kritikken fra Martin Brodersen.

Det er især klippet, hvor Martin slår hårdt ned i bordet under en diskussion, som han er frustreret over er kommet med. 

Da situationen udspillede sig, sagde Martin med det samme til fotografen, at han ikke ville have det med i programmet velvidende om, at DR kunne tage det med, hvis de havde lyst. 

DR har dog afvist kritikken og understreget, at man hos DR netop gør et rigtig stort arbejde ud af, at deltagerne føler sig ærligt portrætteret. Ydermere skriver DR, at de er kede af, hvis Martin føler sig forkert fremstillet, men at de gør deres for at formidle en ærlig fremstilling. 

Redaktør Anna Askov skriver desuden, at DR selvfølgelig er ked af, hvis Martin ikke kan genkende sig selv i nogle af prioriteringerne, men de gør deres bedste for en fair og ærlig fremstilling.