Forside Indland Gigantisk pensionsnyhed: Stiger med 872 procent – men det påvirker...

Gigantisk pensionsnyhed: Stiger med 872 procent – men det påvirker dig muligvis slet ikke

Penge, pensionist, pensionister, ældrecheck, regning
Shutterstock

Der er tale om hele 7,7 milliarder kroner.

Lige nu læser andre

Forsvar er blevet big business for Danmarks største pensionsselskab.

PFA har siden 2022 øget sine investeringer i våben og forsvarsaktier fra 793 millioner til hele 7,7 milliarder kroner – en stigning på hele 872 procent, skriver Ekstra Bladet.

Baggrunden er den markante geopolitiske udvikling efter Ruslands invasion af Ukraine, som har sat turbo på oprustningen i både Europa og USA. Ifølge Rasmus Bessing, direktør for ansvarlige investeringer i PFA, afspejler udviklingen en ny virkelighed.

“Det er en ganske usædvanlig udvikling, vi har set, hvor forsvarsinvesteringer i den grad er boomet. Når verden udvikler sig, så gør PFA det samme, og det er derfor, at vi nu investerer langt mere i forsvar, end vi tidligere har gjort,” siger han.

Tidligere har PFA’s investeringer hovedsageligt været rettet mod amerikanske forsvarsvirksomheder, men selskabet har nu kastet betydelige summer efter europæiske producenter som Airbus, Thales, Safran og Leonardo. På blot tre år er investeringerne i europæisk forsvar steget med 1650 procent.

Læs også

Bessing forklarer, at pensionskæmpen har ændret sine eksklusionskriterier for at tilpasse sig den politiske virkelighed.

“Der er et stort politisk ønske om europæisk oprustning, og det er primært derfor, at mange af de store europæiske virksomheder nu er kommet ind i vores portefølje,” siger han.

Siden januar 2022 har forsvarsaktier givet et afkast på hele 371 procent – et af de mest lukrative områder i selskabets portefølje.

Ads by MGDK