Forside Indland Gitte stoppede to spritbilister, mens hun passede sit job på...

Gitte stoppede to spritbilister, mens hun passede sit job på en tankstation – chefen kvitterede med en fyreseddel

Billede

Hun blev belønnet af politiet, men fik en fyreseddel af chefen.

Lige nu læser andre

Gitte Niegsch valgte ved to lejligheder at standse kunder, som skulle til at sætte sig berusede bag rattet.

Selvom hun forhindrede spritbilisterne i at køre ud på vejene, så fik hun hverken blomster eller skulderklap fra sin arbejdsplads på Shell-tankstationen i Smedegade i Slagelse.

Den handlekraftige kvinde blev ikke bare fyret, men bortvist fra sit arbejde.

Den opsigtsvækkende bortvisning foregik tilbage i marts 2015, og siden da har Gitte Niegisch kæmpet en lang kamp, der nu resulterer i en erstatning på 160.000 kroner. Det skriver Sjællandske.

Læs også

– Det har været en meget lang sag, og det har været hårdt, forklarer Gitte Niegsch til den sjællandske avis.

Fyringen skete med begrundelsen om, at hun ikke havde overholdt firmaets interne regler om sikkerhed.

Gitte Niegsch var ikke iført en gul refleksvest, da hun forlod butikken for at forhindre spritbilisterne i at køre væk fra tankstationen.

Samtidig havde hun fysisk kontakt med den ene spritbilist, da hun greb ind og foretog en civil anholdelse. Hun førte manden ind på tankstationen, hvor politiet senere ankom for at foretage en traditionel anholdelse.

Hun blev belønnet af politiet for sin indsats med en dusør på 500 kroner, mens hun af chefen fik en fyreseddel.

Nu har hun med hjælp fra sin advokat og fagforeningen Krifa sikret sig en erstatning for uretmæssig bortvisning.

Ved at udbetale 160.000 kroner undgår Shell den forestående retssag.

– Det har været frem og tilbage mellem advokaterne nu i halvandet år. Til sidst gav vi dem et ultimatum, og det gik de med til. Men der er ingen vindere i den her sag, siger Gitte Niegsch til Sjællandske.

Læs også

Ads by MGDK