God nyhed til 160.000 danskere

Skrevet af Henrik R

18/08/2022
Foto: Shutterstock.com
Foto: Shutterstock.com
Nu kommer regeringen med en god nyhed til 160.000 danskere.

Mest læste i dag

For mange lejere i Danmark ser huslejestigningerne ud til at blive uoverkommeligt store. Det kan dog være fortid.

Regeringen har meddelt, at den klokken 11.00 torsdag formiddag indleder forhandlinger om at indføre et loft over huslejestigninger. Regeringen vil - akkurat som Salling Group - skabe tryghed for lejerne.

Konkret foreslår regeringen, at der indføres et midlertidigt loft over huslejestigninger som følge af nettoprisindeksering. Loftet skal vare i to år og begrænse huslejestigningerne til fire procent årligt.

Det skriver Indenrigs- og Boligministeriet i en pressemeddelelse.

"For mange lejere ser huslejestigningerne ud til at blive uoverkommeligt store, og vi mener derfor, der skal gribes ind hurtigst muligt for at få sat et loft over stigningerne," siger indenrigs- og boligminister Christian Rabjerg Madsen, som fortsætter:

"Især fordi de kommende huslejestigninger slet ikke stemmer overens med udlejernes faktiske udgifter. For regeringen handler det om at skabe tryghed for landets lejere."

Målet med forhandlingerne i dag er, at få lavet et hurtigt indgreb, som løser problemet for lejerne – samtidig med, at det tager hensyn til udlejerne.

"Op mod 160.000 lejere står til at blive ramt af meget store huslejestigninger, og da mange udlejere regulerer lejen omkring årsskiftet, haster det med et indgreb. Jeg håber derfor, at forligspartierne forstår alvoren for lejerne og er klar til at lave en aftale," siger Christian Rabjerg Madsen.

Desuden vil regeringen under dagens forhandlinger drøfte en mere permanent løsning for huslejereguleringer.